Rush Trampolinpark Århus
Rush Århus er Danmarks største og sjoveste trampolinpark for børn, voksne og alle med et indre legebarn. Her kan du og din familie få brændt energi af på trampolinerne, der dækker vægge og gulve i hele trampolinparken. Slå dig løs og prøv kræfter med alle de forskellige aktiviteter i trampolinparken og få sved på panden.
Du har fri adgang til alle parkens trampoliner og sjove aktiviteter. Uanset om du kommer alene eller som en del af en gruppe, så er der mulighed for sjov og underholdning i timevis i trampolinparken.
Tag børnene med til en anderledes familiedag i Rush trampolinpark og brænd energi af mens I har det sjovt. Prøv Dodgeball, der minder om høvdingebold – det er en af vores mest populære aktiviteter i trampolinparken. Eller find dine sejeste tricks frem og vær klar til at dunke som de professionelle basketballstjerner i Slam Dunk Basketball. Du kan også prøve kræfter med Battle Beam og se, hvem der er den bedste kæmper, eller imponer med dine ninja-skills på Ninja Course. Eller se hvem der kan blive stående længst tid på Wipeout, som er kendt fra TV.
Rush trampolinpark er for alle – både børn og voksne, og vi har trampoliner i alle størrelser. Vi tager gladeligt imod grupper, firmaarrangementer, skoleudflugter, private arrangementer, polterabend, julefrokoster osv. Vi finder den bedste løsning til jer, så I kan kick-starte jeres dag i trampolinparken.
Aldersgrænser i trampolinparken:
Aldersgrænsen for den store bane er 5 år. Vi har selvfølgelig også plads til de helt små på vores børnebane, hvor børn i alderen 0-4 år kan hygge sig i fred fra store børn og voksne.
Børn under 4 år er gratis i følge med en betalende forældre. Ellers er prisen for 1 time på børnebanen 50 kr. pr. barn.
Børn under 4 år kan, i selskab med en voksen, også lege på basketbanen og vores balanceline.
Book allerede nu og gør dig klar til en oplevelse i trampolinparken, du sent vil glemme!
For at I får en helt uforglemmelig dag i Rush trampolinpark, anbefaler vi:
- Book en tid på forhånd, så I ikke går forgæves.
- Udfyld ansvarserklæringen – Denne SKAL udfyldes, og er derefter gældende i et år.
- Kom i god tid for jeres hoppetid starter, så I kan nå at få sikkerhedsstrømperne på og se sikkerhedsvideoen.
Herefter kan I slippe jeres indre legebarn løs i trampolinparken og have en fantastisk dag!
Husk at medbringe dine seje Rush-sokker, når du besøger os igen 😉
De bedste hilsner
Rush-familien
Pst… Hop en tur rundt i parken og se hvad der venter dig. Se både videoen og leg med kortet nedenfor.